Vejen Mini Wimbledon

Sommersæsonen er over os, der spilles Grand Slam tennis i Frankrig og senere i England. Vi vil også spille turneringer, men samtidigt hygge os med en grill pølse og en kold øl.

Vi afholder d. 22-23 juni en turnering for voksne motionister, hvor der er mulighed for at spille en god gang tennis, men også få pølser fra grillen og en kold forfriskning. Deltager gebyret er kr. 150,- pr. spiller.

Turneringen bliver afviklet med en herre række og bliver spillet i puljeformat, så der bliver masser af kampe til alle. Men vi afslutter selvfølgelig med at finde en vinder:-)

Hvis du skulle have lyst til at deltage, så tilmeld dig via formularen herunder. Seneste tilmelding d. 14. juni.

Tennis & Terning lørdag d. 15. juni

Vi inviterer igen i år til Tennis & Terning, lørdag d. 15. juni kl.10.00-16.00

Den sociale turnering hvor tennisegenskaberne ikke nødvendigvis er nok til at kunne vinde:-) Der spilles i tre rækker. En kønsneutral junior række for alle under 18 år, en senior dame række og en senior herrerække. Der er plads til alle, så inviter din nabo, kollega eller familien med, det bliver drønhyggeligt.

Vi er så heldige at vi på dagen får besøg af Michael fra Yonex, som kommer og rådgiver om udstyr og der vil være mulighed for at prøve at spille med Yonex ketchere. Derudover vil vi introducere vores klubtøjskollektion, og der vil være gode tilbud på forskellige ting fra Yonex. Michael vil være hos os i tidsrummet 10.00-14.00, så sørg for at I mellem kampe, får talt med ham og evt får lånt en ketcher til én af kampene:-)

Grillen tændes op, og der vil være pølser og brød til alle, samt kolde øl, sodavand og vin/rosé. Af hensyn til indkøb af mad- og drikkevarer bedes i tilmelde jer i formularen herunder senest d. 10. juni.

Vi glæder os til at se mange af jer til en hyggelig dag.